Kurv: 0 Produkter - 0,00 DKK
FRI FORSENDELSE VED KØB OVER KR. 250

BLAFRE

Madkasser fra Blafre
Blafre madkasse er designet, udviklet og produceret i Norge - klar til at rumme hjerteformede agurker og brunost (mon ikke man også kan bruge Lillebror ost?)
Kvaliteten er tiptop, uden grimme stoffer som BPA. Traktoren stortrives desuden i bilvasken (den under køkkenbordet). Uglen og Elefanten elsker begge et dejligt varmt boblebad i opvaskemaskinen.

Designer og grundlægger Ingrid er opvokset på en gård på Vestlandet. Der stod farfars gamle traktor længe og samlede fugleklatter, mens den mimrede om gamle dage. Det er klart at Blafre måtte børste støvet af sådan en flot maskine og lave en traktor madkasse.
Uglen kom til Ingrids familie i 2009, med rummelig mave og klart blik (når den er vågen) og blomstrende mave. Uglen er et meget populært familiemedlem og er i flere farver.
Hvad er der med uglen siden vi elsker dem så meget? Der findes over 200 uglearter i verden, men ingen som denne fra Blafre. Almindelige ugler er rovdyr og jagter om natten, de spiser blandt andet små dyr. Det gør Blafre uglen selvfølgelig ikke, den går ind for princippet Ikke-spise-andre-dyr princippet.
Vi elsker elefanter, selvom de desværre er forholdsvis sjældne i de danske og norske skove. Selvom de er smukke og spændende dyr, gør de sig rigtig godt med blomster på maven. Elefanter trives når snablen vender opad og en kunde har fortalt at det betyder lykke. Om det er sandt det ved vi ikke, men vi håber at vores elefanter spreder glæde. Elefanter deles op i tre undergrupper: de afrikanske elefanter, asiatiske elefanter og mammuter. Vi har endnu ikke kunnet finde Blafre elefanten i nogen af disse kategorier.

En hilsen fra Blafre.